Birkerøds ældste, og hyggeligste Kaffe & The butik.
French Roast Espresso - Denne kaffe leveres for tiden i brune poser med beige label. Mørkristet kaffeblanding med udsøgte bønner fra Brasilien, Colombia og Mellemamerika, fremstillet i eget risteri efter original italiensk opskrift. Fyldig og kraftig smag, lige som en espresso skal være.Gammeldaws Java - Mellemristet kaffeblanding efter gammel opskrift, hvor smagen af Java kaffen rigtigt kommer til sin ret. Gammeldaws Java er sammensat af udsøgte kaffesorter fra Brasilien, Colombia, Centralamerika, Indonesien (Java) og Vietnam.Guatemala Højland - Mellemristet med fløjlsblød og fyldig, samt sødlig frisk smag. I Guatemalas højland har kaffefarmerne ry for at være perfektionister. Kaffe som kommer fra dette område har klassifikationen SHB(Strictly Hard Bean), hvilket betyder, at kaffen er dyrket i meget højtliggende områder. 100% vasket Arabica kaffe fra Guatemala, SHB EP. Væksthøjde 1350+m. Høstperiode: December-Marts.Mocca Java - Mellemristet kaffeblanding med fyldig, frisk og rund aromatisk smag med let syrlighed i fin balance. Sammensat af udsøgte kaffesorter fra Brasilien, Colombia, Centralamerika og Indonesien (Java).Java No. 1 - Java No. 1 blandingen er en meget fyldig og rund kaffe med en spændende let krydret aroma og god lang eftersmag. Det høje indhold af vasket kaffe giver blandingen sit helt eget særpræg. Java No. 1 blandingen er sammensat af udsøgte kaffesorter fra Brasilien, Colombia, Indonesien (Java), Centralamerika og Østafrika (Kenya).JB Colombia BjergKaffe – Colombia er blandt verdens bedste kvalitetskaffer. Kaffen dyrkes på lokale fincaer (små landbrug) og håndplukkes på Andesbjergenes stejle skråninger. Det gør den intens, fyldig, frisk og syrlig. 100% vaskes Arabica, mellemristet. Land: Colombia, Excelso EP. Smag efter: friske citrusnoter.JB Guatemala Antigua Kaffe - Kaffefarmere fra distriket Antiqua har ry for at være perfektionister. Kaffen vokser i meget højtliggende områder, hvilket giver betegnelsen SHB. Smagen er fløjlsblød, fyldig med sødlig friskhed. 100% vasket Arabica, mellemristet. Land: Guatemala. Smag efter: Ren, klar og afrundet fylde.JB Italiano Roast Kaffe - Original ren klassisk og kraftfuld italiensk espresso. Kaffen er en god base til en cappuccino, men fortjener også at blive brygget som en ren espresso. Fyldig og kraftfuld. God til mælk. Land: Colombia, Brasilien, Vietnam, Centralamerika. Smag efter: Temperamentsfuld italiensk sjæl.JB Sumatra Lintung Kaffe - Sumatras Grade 1 bønner håndsorteres og gennemgår en speciel tørreproces. Det bjergrige og vulkanske højland skaber et højt indhold af æteriske olier, som giver en krydret, fyldig og blød smag. 100% vasket Arabica, mellemristet. Land: Sumatra. Smag efter: Cremet og fuld af fedme.Kenya Mountain - Mellemristet med stor fylde, sød/syrlig frisk smag. Kenya's røde jord og det friske klima på Mount Kenya's skråninger har givet denne topkvalitets kaffe sit helt eget specielle særpræg. Kenya er berømt for deres udvælgelse og behandling af kaffen. 100% vasket Arabica kaffe fra Kenya, Grade AA. Væksthøjde 1500-1800m. Høstperiode: Oktober-December.
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.